Gitte Suhrs hjemmesider

Uddrag af kommende digtsamling


"VENTETID"


Altid ventes der på nogen eller noget;
Barnet, tiden, kærligheden eller toget.
Cirka sådan siges tit:

Det med ventetid er skidt, men
Efter vinter venter sommer,
Fryd, når den omsider kommer.

Glæde over lyse nætter,
Hylden hvide blomster sætter.
Isen smelter, mens vi venter.
Jorden venter for os alle,
Kristne eller ej.

Livet venter på at leves,
Med og uden håb og tro.

Nietzches tanker optog verden,
Omkring hine filosoffers færden.
Populære postulater har sin tid?
Que-est-es-ce ? der spørges stadig!

Rosenknoppen venter på sit spring.
Storken ventes med en lille dreng.

Tiden venter ej på noget.

Underfundigt har vi ikke forstået:
Ventetid er også egen tid.

Ydnyt væren og vær glad.
Zoom ind på plus ligemeget hvad.
Æstetisk ventende med kritisk sans,
Øjne og ører sandheden søger;
Åh- hvilken evindelig ventetid!
 



copyright Gitte Suhr 2012


"ADAM OG EVA - MÅSKE" 


Adam og Eva i prægtig have
Brød illusionen om gudens gave.
Citroner og æbler de spiste, måske abrikoser,
Derfor Næsten for det, dem stadig skoser.

Evolutionsplan og våd teori
Foredrag om celle og amøberi.
Guder og hvermand, der føler sig kristen,
Håber miraklet vil slå ateisten.

Imens bliver der forsket og bedt en bøn.
Jomfru Maria sidder fortsat i løn.

Kreationisterne føler sig særlig skabte:
Livet er løgn for de stakkels fortabte
Mennesker, som ikke vil vedkendes ånd,men
Naturens nyttige hjælpende hånd. 
 
Oh - myre eller myrraskær

Pas på min jord, når jeg er væk.
Quo vadis ? Vi ved det ikke, eller gør vi?

Rosernes duft i skøn harmoni med
Solsortens fløjt i en sen symfoni,
Taler i tunger vi ikke forstår.
Under en himmel som aldrig forgår.

Verden blev skabt trods tænkeres krig.
Xerxes kendte også til blasfemi.

Ydmygheden er glemt, gået tabt.

Zeus fra Olympys retorisk råber:
Ærede små mennesketåber,
Ødipus har ej levet forgæves,
Årsag og virkning bør begge fremhæves!




copyright Gitte Suhr 2011



"DENGANG" 
 


Du drømte drømme, der distraherede dig dengang.
Dystre drømme, dejlige drømme der døde,
da dagslyset dolkede dem.

Du dansede dirty dance dengang.
Dine dejligheder dirrede dårende dengang.

Du drak dagligt dengang.

Desværre dejsede du den dag,
de dansktalende dikterede dig detentionen.

Du døde der, desillusioneret.

De deporterede din datter.



copyright Gitte Suhr 2012

Nyeste kommentarer

26.02 | 20:24

Godt skrevet :) --------------------------------- http://www.kviklantop.com/

07.09 | 18:26

Hej Gitte. Jeg har været inde på din hjemmeside, og set hvor mange spæ...